fredag den 25. april 2014

Bedstemors kastanjekrans

Alder: fra 7 år og op. Materialer: Kastanjer og skaller i forskellige størrelser, halmkrans, mos, tyndt ståltråd og elefanttråd (som er lidt kraftigere end ståltråden, og som kan købes i bundter i hobbyforretninger evt. Panduro Hobby) Man beklæder først halmkransen med mos, så halmen er helt dækket, her bruger du den tynde ståltråd til at vikle rundt om mosset. Når det er gjort, begynder du at klippe elefanttråden i mindre stykker og stikke dem i kastanjerne, ligesom du gjorde med kastanjedyrene. Skallerne fastgøres i spidsen. Så er det tid at dække kransen med kastanjer og skaller. Det er vigtigt at de sidder tæt. Sprøjtes evt. med lak til sidst, så kastanjerne beholder deres glans.

Akvarelmaling i naturen

Alder: 5 år og op Materialer: Stift underlag, akvarelfarver, pensler, akvarelblok eller andet papir, vand og krus til vand. I dag tager vi ud i naturen og finder et rigtig godt sted, hvor vi synes, at der er nogle gode motiver til vores akvarelmalerier, og hvor vi kan sidde i ro og mag. Vi betragter tingene omkring os. Hvilke farver har himlen, træernes kroner, græsstråene? Hensigten er, at få børnenes opmærksomhed henledt på detaljerne. Himlen har jo sjældent kun én blå farve. En græsmark changerer i farverne osv. Alt det skal vi se på Vi vil eksperimentere med farverne. Få kendskab til de 3 grundfarver: blå, rød og gul. Blande dem og se, hvilke farver der fremkommer. Dernæst tager vi den sorte og den hvide farve i brug og lysner og mørkner tingene. Dejligt, at sidde ude i naturen og pjaske med vand uden, at der er nogen som siger: ”Pas på”. Til sidst vælger vi vores motiver og maler vores akvarelbilleder. Når vi har eksperimenteret nok med farverne, er det tid at vende hjem med vores værker. Her kan vi måske udvælge en del af et maleri eller hele billedet og sætte en paspartout omkring. En paspartout kan man sagtens selv lave af et stift stykke karton. Det kan de større børn sagtens klare ved hjælp af en blyant, en lineal og en hobbykniv.

Dyrefælder og insektjagt

Alder:
 Materialer: I dag skal vi kigge på forskellige insekter, slå op i en insektbog og finde de forskellige dyr. Vi vil bl.a lave små dyrefælder ved at grave et lille hul, sætte et glas ned f.eks i skovbunden, på marken eller et andet sted. Vi vil kigge i fælderne den efterfølgende dag medbringende vores opslagsbog og bestemme arten. Vi skal samme dag kigge på myregange og myretuer og læse om dem i en fagbog. Vi vil også kigge på træer og se om der kravler myrer op i trækronen for derefter at vende tykmavede tilbage efter at have ”malket” bladlusene Insektjagt Alder: Materialer: Næste dag fortsætter vi vores insektjagt. Vi skal naturligvis først se vores i vores fælder efter for at se om vi har ”fangst”. Slå op i vores insektbog og finde ud af hvad dyrene hedder, hvad de spiser, hvor de lever osv.. Vil vi ikke bruge dyrefælderne mere, så skal vi sørge for at tage glassene med hjem og dække hullerne til, så insekter ikke bliver fanget deri. Derpå skal vi finde møre og rådne træstammer. Pille dem fra hinanden og se hvilke insekter vi finder der. Vi opbevarer dem midlertidigt i et glas med låg(med huller), mens vi slår op i vores insektbog og bestemmer arten.

Fyrfadslysestage i bladform

Efterårskrans 
Alder: Materialer: I det flotte efterår er det også en god ide at samle fine visne blade, hvoraf nogle bruges til at lave en bladkrans. Den er let at lave, man skal blot bruge et kraftigt stykke ståltråd, som formes til en cirkel, derpå er det bare at føre bladene igennem. Der skal bruges mange blade. Foruden bladkransen kan man også lave fine lerblade til fyrfadslys. Det gøres på flg. måde.: Du udvælger nogle store og flotte blade. Derpå tager du en klump ler ælter den godt til den er blød og smidig og ruller den ud i ca. 1,5-2cm tykkelse. Herpå lægger du et blad, trykker det let ned i leret. Tager en kniv og skærer efter bladets former, fjerner bladet og vipper forsigtigt siderne op, så de danner en lille skål. Brug et fyrfadslys og tryk det let ned i leret så du har lavet plads til det, når du er helt færdig med. Fjern lyset. Nu skal lerbladet tørre i ca. en uge. Husk, det må ikke stå for tørt. Derpå tager du og maler det i en flot farve. Voila´ en flot fyrfadslysestage er klar til brug. Som aktivitet for de helt små børn kan man tegne omridset at et træ med en stor krone. Herpå kan børnene med lidt tapetklister sætte en masse blade på, så der bliver en flot efterårskrone.

Dyrespor

Alder:
 Materialer: I dag skal vi kigge i en bog om dyrespor og vandre ud i naturen medbringer en kurv indeholdende en lille fin pensel(til at rense sporene for blade og andet), vand, gips, salt, karton og clips, lille skål og bogen ”Dyrespor” skrevet af Preben Bang og Preben Dahlstrøm. Når vi skal finde dyrespor kan det godt være lidt vanskeligt, men et område med nyfalden sne er perfekt. Resten af året, når der ikke er faldet sne, kan man med held finde spor især i nærheden af søer og vandløb, hvor dyrene har deres drikkeplads. Når vi finder et flot spor og bestemmer hvilket dyr det stammer fra, og rengør sporet for blade og andet med penslen. Det skal være et spor, som har tydelige aftegninger. Dernæst skal du forme din kartonstrimmel og forsigtigt sætte den rundt om sporet, hvor strimlen sættes sammen med en clips. Så går vi i gang med at røre gips, vand og salt sammen til en flydende masse, vi skal arbejde hurtigt, når vi har blandet gipsen, hvorpå vi hælder den flydende gips forsigtigt ned i sporet. Når aftrykket er tørt og hærdet(det tager ½ til 1 time inden det er størknet). Så tager vi det forsigtigt op og lægger det i vores kurv. Når vi har taget aftryk af forskellige dyr går vi hjem og laver vores egen lille udstilling med aftrykkene. Aftrykkene er jo ”negativer” dvs. at de vender omvendt. Vil man have et magen til det rigtige spor skal du lave et aftryk af det færdige spor. Det gør du på flg. Måde: Lav en kartonstrimmel, som er dobbelt så bred som den første, smør vaseline eller andet fedtstof på i det færdige spor. Nu sætter du kartonstrimlen omkring sporet og hælder gipsen i. Når den er størknet, skiller du forsigtigt de to spor fra hinanden. Nu har du det helt rigtige spor. Andre spor efter dyrene kan være afføring, gylp, madrester, ædespor og gnidespor. Alle sporene kan fortælle meget om dyrenes liv og færden. Det er også en rigtig god ide at fotografere, skrive dato og sted ned. Gå evt. på nettet og find beskrivelser og billeder af hver enkelt dyr og print dem ud og arranger tekst og billeder sammen med alle dine fundne spor Skal du være mere kreativ, så laver du tekst og billeder i hånden.

Kastanjedyr for hele familien

Alder: Fra 3 og opefter Materialer: Kastanjer, tynde grene, masser af mos, syl, tændstikker, lim, øjne lavet af karton/papir// eller vil , du gerne have øjne med lidt mere ”liv” i, kan de købes i evt. Panduro Hobby). Om efteråret må du naturligvis ud og samle kastanjer (tag også skallerne med hjem. Måske får Mormor brug for dem til en kastanjekrans), som du finder i skove og i parker. Du skal medbringe godt med poser og gerne en kurv til mos og tynde grene. Er det et rigtigt smukt vejr, er det oplagt at tage madkurven med indeholdende varm kakao, og hvad man ellers har lyst til at nyde i den smukke efterårsskov. De tynde grene og mos kan du lave en lille indhegning af til dyrene, og mosset anvendes som grønt græs, som dyrene går rundt på. Kastanjedyrene laves ved at du borer huller til ben og til hals med en syl eller en skruetrækker. Få evt. en voksen til at hjælpe med at lave hullerne. Derpå nipper du svovlet af tændstikkerne og stikker resten af tændstikken op i hullerne. Sætter hovedet på. Til sidst limer du øjnene på. Arranger det hele på evt. en bakke. Synes du, at der mangler mennesker, evt. en hyrde til at passe dyrene, kan du sagtens lave det også. Giv ham evt. hat og skæg på. /Hatten kan laves a papir eller karton. Skægget kan laves af garn. Det er kun fantasien, som sætter grænser! De lidt større børn kan måske hjælpe mormor med at lave en flot kastanjekrans, som skal pynte på spisebordet i efteråret.

Koglenisser

Alder:
 Materialer: Efteråret byder på mange ting ude i den flotte natur. Tag kurven med og gå på jagt efter kogler af enhver slags. De kan bla. bruges til at lave små koglenisser af. Store fyrrekogler er de bedste. Her skal du bruge limepistol, rødt stof eller filt. Til øjne og næse kan du bruge en hullemaskine til at lave små runde øjne og næse med – eller du kan selv tegne og klippe dem ud. Hvis du vil lave dit eget lille skovlandskab, så tag også lidt mos og evt. en sjov lille gren med hjem. Grenen kan bruges som ”træstamme” til de små nisser. Koglenisserne limer du blot fast på ”stammen”. Placer det hele på et fad, en bakke eller hvad du nu har. Det vil også være flot at pynte med lidt røde bær, som du sagtens kan finde om efteråret. Sæt evt. et par fyrfad omkring arrangementet, så det kommer til at se rigtig hyggeligt og stemningsfuldt ud.